Når du skal lave regnskab i din virksomhed, er der en række regler du skal være opmærksom på, for ellers kan det gå helt galt, når du afleverer dit regnskab til skat eller lignende instanser. I denne artikel vil du finde nogle af de mere elementære regler og udtryk, som giver dig mulighed for hurtigt at få et overblik, så det bliver lettere for dig, at lave dit regnskab rigtigt første gang. Hvis du gerne vil finde mere information om valg af bogføringsprogram, så foreslår vi at du kigger på vores sammenligning af online bogføringsprogrammer.
Hvad er vigtigt i et regnskab
Når du driver en virksomhed, er der en række ting som regnskabsmæssigt er meget vigtigt at have styr på. Har du ikke det, vil der hurtigt komme rod i regnskabet, og det er blot hjælp til selvhjælp at have styr på disse ting. Her vil du finde nogle af de elementære begreber, som du skal have styr på.
Moms: Når du er erhvervsdrivende og har dit eget cvr. nr. er det vigtigt at have styr på begrebet moms. Moms er den del af varens pris, der kan trækkes fra og lægges til, alt efter om du sælger varen eller køber varen. I Danmark findes der 3 forskellige momssatser, der hedder 6%, 12% og 25%. Det er som regel de 25% af varens eller ydelsens pris, der bliver opkrævet i moms.
Skal du for eksempel betale 100 kr. for en vare inklusiv moms, er det 80 kr. ex moms, du skal give for den. Når du skal bogføre med moms, er det vigtigt at dele omsætningen op i en momsdel som hører til balancekontoen og en mod resultatkontoen for den faktiske omsætning. De 2 udtryk balancekontoen og resultatkontoen får du mere info om lige om lidt.
Moms er noget du skal afregne på bestemte tidspunkter af året, hvornår det er, afhænger af den virksomhedstype du har. For enkeltmandsvirksomheder er det gerne 1 gang hver 3. måned.
Balancekonto: Er en konto der viser hvad du har af aktiver og passiver rent beløbsmæssigt i virksomheden. Moms er en af de ting der finder vej til balancekontoen, og derfor kan du altid se hvor meget du har betalt i moms i løbet af året, eller skal betale, når du kigger på din balancekonto.
Resultatkonto: Er en konto hvor du kan se hvad du har haft af indtægter, udgifter og hvor stor dit overskud er i løbet af året. Det er en konto, der er spændende at kigge på, når du har mange indtægter i virksomheden, og det er også den, som viser hvor stort overskud, der er i virksomheden.
Aktiver: Når du bruger ordet aktiver er det virksomhedens formue. Det kan bestå af omsætningsaktiver, varelagret, kontanter, bygninger og biler mv. Det er en vigtig del af virksomheden, så det er et meget vigtigt punkt at have styr på.
Passiver: Når du bruger ordet passiver, er det virksomhedens gæld. Det er alle de ting du har af skyldige beløb til leverandører, den gæld du har i biler, bygninger, maskiner, computere osv.
Straksafskrivning: Når du køber ting ind til virksomheden, har du mulighed for at afskrive varer op til en hvis beløbsgrænse. Det kaldes straksafskrivning. Har du brug for skrivebord, computer, lys, en bærbar computer og lignende, er der som regel mulighed for at afskrive langt det meste på en gang. Grænsen for straksafskrivning kan variere, og derfor bør du altid undersøge hvad det præcise beløb er lige nu.
Bilag og faktura: Når du har en virksomhed hvor du sælger en ydelse eller en vare, skal du også lave en faktura. Det gælder om at udfylde den rigtigt, så den indeholder de ting en faktura skal indeholde. Det kan du læse mere om under punktet regler for regnskab i denne artikel.
Har du selv modtaget nogle bilag, er det også vigtigt, at disse bogføres på den rigtige måde, så der ikke er noget at være i tvivl om. Derfor skal du også altid have styr på dine bilag og de fakturaer du har lavet i regnskabsperioden.
Regler for regnskab
Der er mange regler for regnskab, og skal alle gennemgås i en artikel som denne, vil du ikke være færdig med at læse den før om et par år. Derfor er det også blot nogle enkelte af reglerne, der er taget med her. Det er for at give et godt indblik i hvad det kræver, når du skal i gang med at lave regnskaber selv.
Regler for faktura – det SKAL din faktura indeholde: Når du sælger en vare, der er momspligtig, er der bestemte ting, som skal være med på den udstedte faktura:
- Fakturanummer
- Fakturadato
- Sælgers navn og adresse samt CVR nummer
- Kundens navn og adresse
- Varens art, mængde og pris
- Leveringsdato
- Momsgrundlaget
- Gældende momssats
- Momsbeløbet.
Når det er på din faktura, er den også godkendt til regnskabsbrug.
Momsregnskab: Når du har en virksomhed, har du også pligt til at føre momsregnskab, som er det beløb du indberetter til skat. Som virksomhed skal du altid gøre følgende, når du laver momsregnskab:
- Du skal føre regnskab over køb og salg af varer og ydelser, så du ved udgangen af hver momsperiode kan finde de tal der er brug og lave en opgørelse som du indberetter til skat.
- Dit forretningsregnskab skal indeholde særlige konti, hvor momsen og din handel med udlandet bliver bogført.
- Alle posteringer i dit regnskab skal være dokumenteret med bilag. Det er vigtigt at dine bilag indeholder de oplysninger som fakturareglerne og momsreglerne kræver.
- Alt regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år.
Hvad skal dit regnskab indeholde: Når du skal lave regnskab, er der visse ting som dit regnskab skal vise, for at det kan blive godkendt som virksomhedsregnskab:
- Din virksomheds udgifter og indtægter
- Investeringer
- Hvad du har til gode
- Hvad du skylder
Den gode rådgivning
Når du skal lave regnskab og du ikke selv ønsker at bruge tid på det, er det altid muligt at få en revisor til at kigge på det. Bruger du et online regnskabsprogram, er der mulighed for at du overgiver de nødvendige informationer til din revisor, og så er det ellers blot at aflevere de bilag du har.
Husk – et regnskab er vigtigt for din virksomhed, for med det kan du altid finde ud af om du har et overskud eller underskud, og hvor du kan rette ind i virksomheden. Når du er selvstændig, skal du også bruge tid på at lave regnskab eller have en revisor til at gøre det.
-regnskabsguiden 2014 med senere ændringer.
Disclaimer: Redaktionen har hverken jurister eller revisorer og kan ikke stilles til regnskab for rigtigheden af oplysningerne i artiklen.