Når du starter med at være selvstændig og i 12 løbende måneder har opnået en omsætning på 50.000 kr. er det nu du skal have et CVR nr. Er du alene i virksomheden, er der for langt de fleste basis for at starte en personlig ejet virksomhed, hvor der ikke skal laves et indskud eller lignende for at starte op.
En ting er helt sikkert, du skal ikke være bange for at oprette en personlig ejet virksomhed, for det er let, hurtigt og relativt simpelt, så lang tid de rigtige sider på nettet virker som de skal. Den fornøjelse det giver er en helt speciel fornemmelse, og der er noget magisk over at oprette sin egen virksomhed, og være selvstændig.
Når først du har prøvet det en gang, er det svært ikke at forblive selvstændig i en eller anden udstrækning. For at være sin egen herre, gøre de ting som gør en tilfreds og vide at man kan være med til at gøre en forskel hver eneste dag, det er ikke noget du på samme måde kan opleve som lønnet medarbejder i en virksomhed du ikke selv ejer.
Hvad betyder det at have en personlig ejet virksomhed
Når du har en personligt ejet virksomhed, er der en række af ting du skal være opmærksom på, for der følger selvfølgelig forpligtelser med at få sit eget CVR nr. Det er dog i den mindre afdeling, så du får masser af tid til at gøre det du er god til, og så skal du en gang imellem lige følge op på de ting, der er nødvendige at have styr på, når du har din egen virksomhed.
Det er nemt at komme i gang med en personlig ejet virksomhed, for du skal blot gå ind på virk.dk og registrere dig. Det er vigtigt at du kan noteres for et af følgende forhold i forbindelse med opstarten af virksomheden.
- Momsregistrering
- Lønsumsafgift
- Arbejdsgiver
- Import fra eller eksport til lande uden for EU
Det koster ikke noget at registrere en enkeltmandsvirksomhed, her er det udelukkende tiden du bruger sammen med en professionel rådgiver før opstart af virksomheden, der koster dig penge.
Virksomheden er ene og alene ejet af dig, og det betyder, at der kun kan være én ejer af virksomheden. Det betyder ikke at samlever, børn eller ægtefælle ikke kan deltage i driften af virksomheden – det er blot som ansatte. Det betyder heller ikke, at du ikke kan ansætte en administrerende direktør eller lignende, som er den person, som står for den primære drift af din virksomhed.
Når du har en enkeltmandsvirksomhed, er virksomheden 100% identisk med sin ejer, og det betyder også, at det er dig, som hæfter ved gæld og udestående ved kunder og samarbejdspartnere. Det er ikke kun med de aktiver du har i virksomheden du hæfter, det er også med privat hus, bil og båd mv. Du hæfter.
Ved starten af virksomheden er der ingen lovkrav om at skyde en startkapital i virksomheden. Det betyder altså, at du ikke skal bruge så meget som en kr. for at starte en ny virksomhed op, dog vil det altid være forsvarligt at have en startkapital, så du ikke kommer til at stå uden en kr. på lommen, og skylde alt for mange penge væk.
Regnskab og skat i personlig ejet virksomhed
Der er som enkeltmandsvirksomhed krav om at du skal bogføre efter bogføringsloven, og så er du ikke forpligtet til at udarbejde og indsende en årsrapport til erhvervsstyrelsen. Du har derfor mulighed for at holde økonomien i din enkeltmandsvirksomhed hemmelig for offentligheden. Vil du gerne aflægge årsrapport er det dog en mulighed, og gør du det, skal den følge reglerne i årsregnskabsloven.
Rent skattemæssigt har du 3 ordninger at blive beskattet efter. Det kan være du ønsker at køre efter personskattereglerne, hvor den indkomst du har i virksomheden beskattes som personlig indkomst. Du kan også vælge at køre efter virksomhedsordningen, hvor du har mulighed for at fratrække renteudgifterne i din personlige indkomst og overskuddet opspares i virksomheden mod at betale en foreløbig skat. Sidst men ikke mindst har du mulighed for at bruge kapitalafkastordningen, der er mere enkel en virksomhedsordningen og giver flere af de samme fordele.
Love og regler i forhold til personlig ejet virksomhed
Når du har en personlig ejet virksomhed, er der ikke særlige regler som skal overholdes. Det er mere generelle love som skal overholdes, så som lov om erhvervsdrivende virksomheder, bogføringsloven, årsregnskabsloven, virksomhedsskatteloven og mindstekravbekendtgørelsen. Når du overholder disse love og regler, overholder du de overordnede regler og love, der er for at drive virksomhed.
Er der andre virksomhedstyper
Nu er der ikke kun mulighed for at have en personlig ejet virksomhed, der findes nemlig også en lang række af andre virksomhedstyper. Det kan være et I/S, ApS eller et A/S. Du skal derfor allerede tidligt finde ud af hvilken form for virksomhed du ønsker at drive. Du kan læse mere om stiftelse af ApS her.
Der er forskellige fordele og ulemper ved virksomhedstyperne, så tag en god dialog med andre, der allerede driver virksomhed. Hør hvad de har af erfaringer, mål dem med de ting du allerede ved nu, og være så klar til at tage næste skridt, som er at lave den virksomhedstype, der passer til dig.
Kom i gang – et nyt eventyr venter på dig
Nu skal du i gang med at starte personlig ejet virksomhed, og derfor venter der også et nyt eventyr på dig. Det kan oversættes i ordets bogstaveligste forstand, for der kan være mange op og nedture som venter på en. Er du dygtig vil du selvfølgelig opleve mange opture, og det er heldigvis sådan mange har det.
Du har som sagt mulighed for at oprette en personlig ejet virksomhed ved at gå ind på virk.dk og så følge instruktionerne du får der. Det kan lade sig gøre i løbet af ganske kort tid at være kørende, og så står du en dag med beviset på, at du selv har skabt noget, som er dit.
Kom i gang allerede i dag – start din virksomhed her.
___
-regnskabsguiden 2022.
Disclaimer: Siden er gennemgået Frie Selvstændiges jurister, men vi opfordrer til at man søger professionel rådgivning fra advokat eller revisor.